Alicia handler om krig og kærlighed, og hvis nogen spørger, om der er noget nyt i det, så er svaret: ja. Den er helt ny og ældgammel. Romanen om Alicia og Jonas (titelAlicia) er en moderne Tristan og Isolde historie, lige så tidløs og lige så tidsbunden som sin forgænger, og båret af de samme erfaringer om seksualitet og magtkamp mellem mand og kvinde. Måske vil en del kvindelige læsere føle sig frastødt af det ’mandlige fortælleperspektiv’, der bærer bogens fortælling, men forfatteren kan ikke andet. Han er et menneske af maskulint køn og ville føle det som bedrag at lade som om han kunne føle sig ind i det kvindelige. Derimod kan han iagttage det med stor præcis kærlighed, mens han er mindre overbærende med sine egne svagheder. Alicia er hermed født til at sætte læsernes sind i bevægelse, ikke mindst feminister vil sikkert rase over den, men yngre og ældre læsere af mandlig observans har mulighed for at identificere og spejle sig i en mandlig hovedperson, der er ligeså meget mand, som den smukke Alicia er kvinde.   

ALICIA VOLDTAGER JONAS

Nogle timer senere vågnede jeg ved, at Alicia lå oven på mig og kneppede mig – elskede er måske det rigtigere ord? Min rejsning var søvnig, men ikke uinteresseret, tværtimod var den temmelig kraftig, og da hun mærkede, at jeg var vågen, begyndte hun at kysse mig, mens hun nærmede sig sin orgasme. Jeg ved ikke, hvor længe hun havde elsket mig. Jeg var alt for søvndrukken og påvirket af vinen. Jeg husker kun, at hendes brunst fyldte sengemørket med en stærk lugt af moskus tilsat et pif af hav og fisk og noget mere, der var sødligt og tungt og pirrende.

Hun blev liggende med mig oppe i sig og bevægede sig roligt, næsten muntert, som om hun var stolt af sin præstation; hun manøvrerede lidt rundt med os, så jeg kom til at ligge oven på hende, og syntes at nyde, at det var hende, der bestemte farten. Hendes hoved hang ud over sengekanten, hendes hår fejede hen over gulvets mørke, indtil hendes lyde begyndte at rejse sig helt nede fra hendes tåspidser og stå ud af hendes strube som en kongelig fanfare.

”Undskyld,” hviskede hun bagefter og kyssede mig. ”Undskyld, er jeg for egoistisk?”

”Nej”, svarede jeg. Jeg tror end ikke, jeg havde tænkt den tanke.

”Du så så uskyldig ud, mens du sov … ikke spor mandschauvinistisk, ikke spor kynisk, ikke spor krigsreporter.”

”Opfatter du mig sådan?”

”Ja, sådan lidt,” hviskede hun. ”Men du er også sød.”

Jeg var stadigvæk søvndrukken, og der gik nogen tid, faktisk flere uger, før det gik op for mig, at hun havde voldtaget mig. Nå ja, måske ikke direkte voldtaget mig, men i hvert fald brugt mig, mens jeg sov, og selvom jeg havde følt mig smigret over at have vakt hendes lyster, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvorden det ville være blevet opfattet, hvis det havde mig, der havde besteget hende i søvne.